Nytårsdag den 1. januar starter med et gigantisk brag i Danmark. Her er tradition for at skyde fyrværkeri af, når rådhusklokkerne har slået det 1. slag af de 12. Der skåles først i champagne gerne med kransekage til. Danskerne ønsker hinanden godt nytår og nogle følger traditionen med at “hoppe” ind i det nye år; dette kunststykke foregår helst fra en stol eller sofa.
Derefter nynnes eller synges “Vær velkommen, Herrens år” som sendes med kor i fjernsynet efter transmissionen af rådhusklokkerne fra Rådhuspladsen i København. Næste sang “Der er et yndigt land” har de færreste dog tid til at nynne med på, der er de fleste raketter allerede gået i luften, og alle skal ud og se ståhejet. De senere år er stort, flot og dyrt fyrværkeri blevet populært. Det store brag varer længere og længere, efterhånden op til en time, før børnenes sidste heksehyl overtager scenen igen og jævnligt lader sig høre resten af natten og ofte også i løbet af den næste uges tid.
Resten af natten festes med masser af musik, snak, natmad og våde varer. De sidste natteravne finder først sengen langt ud på morgenen.
Nytårsdag er en helligdag og de fleste danskere holder hviledag. Mange har fri og restituerer sig oven på nytåret, hvor de fleste kommer temmelig sent i seng og ofte også har en lille fjer på – og tømmermænd i hobetal. Efterhånden er det blevet en tradition at tv sender udsendelser, der ikke kræver de store anstrengelser at følge med i: flot nytårskoncert fra Wien og skihop fra Garmisch-Partenkirchen. Ellers går dagen med forfriskende gåture, oprydning efter de banditter, der har lavet nytårsløjer i løbet af natten og fjernelse af de store mængder af raketter, der får det meste af Danmark til at ligne en slagmark.
Statsministeren holder traditionen tro sin nytårstale samme aften direkte fra Marienborg.