Kategori: Kalender
Nytårsdag
Nytårsdag den 1. januar starter med et gigantisk brag i Danmark. Her er tradition for at skyde fyrværkeri af, når rådhusklokkerne har slået det 1. slag af de 12. Der skåles først i champagne gerne med kransekage til. Danskerne ønsker hinanden godt nytår og nogle følger traditionen med at “hoppe” ind i det nye år; dette kunststykke foregår helst fra en stol eller sofa.
Derefter nynnes eller synges “Vær velkommen, Herrens år” som sendes med kor i fjernsynet efter transmissionen af rådhusklokkerne fra Rådhuspladsen i København. Næste sang “Der er et yndigt land” har de færreste dog tid til at nynne med på, der er de fleste raketter allerede gået i luften, og alle skal ud og se ståhejet. De senere år er stort, flot og dyrt fyrværkeri blevet populært. Det store brag varer længere og længere, efterhånden op til en time, før børnenes sidste heksehyl overtager scenen igen og jævnligt lader sig høre resten af natten og ofte også i løbet af den næste uges tid.
Resten af natten festes med masser af musik, snak, natmad og våde varer. De sidste natteravne finder først sengen langt ud på morgenen.
Nytårsdag er en helligdag og de fleste danskere holder hviledag. Mange har fri og restituerer sig oven på nytåret, hvor de fleste kommer temmelig sent i seng og ofte også har en lille fjer på – og tømmermænd i hobetal. Efterhånden er det blevet en tradition at tv sender udsendelser, der ikke kræver de store anstrengelser at følge med i: flot nytårskoncert fra Wien og skihop fra Garmisch-Partenkirchen. Ellers går dagen med forfriskende gåture, oprydning efter de banditter, der har lavet nytårsløjer i løbet af natten og fjernelse af de store mængder af raketter, der får det meste af Danmark til at ligne en slagmark.
Statsministeren holder traditionen tro sin nytårstale samme aften direkte fra Marienborg.
Danmarks Besættelse
Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da tyske tropper i forbindelse med Operation Weserübung-Süd den 9. april 1940 besatte Danmark næsten uden militær modstand. Besættelsen sluttede den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde kapituleret til de vestallierede styrker. Bornholm blev først befriet af Sovjetunionen fire dage senere.
Regeringen og de fleste offentlige danske institutioner fortsatte med at fungere relativt uændret under første del af besættelsen. Den danske regering blev i landet og samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.
I august 1943 valgte regeringen at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række krav efter omfattende arbejdsnedlæggelser i landet. Det blev vanskeligere for befolkningen og mere præget af den stadig dårligere forsyningssituation og af den voksende modstand mod besættelsesmagten. Som svar på modstanden etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, der førte til afvæbning af det danske forsvar, forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner.
Kronprinsesse Mary
Mary Elizabeth, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, Kronprinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat, er født den 5. februar 1972 i Hobart, Tasmanien, Australien. Kronprinsessen er yngste datter af John Dalgleish Donaldson, professor i anvendt matematik, født i Skotland den 5. september 1941, og Henrietta Clark Donaldson, født den 12. maj 1942. Parret blev gift i Edinburgh, Skotland, den 31. august 1963 og emigrerede til Australien i november samme år. I 1975 fik de australsk statsborgerskab. Kronprinsessens mor arbejdede som direktionssekretær for rektor ved University of Tasmania. Henrietta Clark Donaldson døde den 20. november 1997.
Første fødselsdag som Kronprinsesse Mary 05/02/2005
Hjallerup Marked 2011
4. Søndag i advent
søn, 18/12/2011 (Hele dagen)
Pinsedag
søn, 12/06/2011 (All day)