Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da tyske tropper i forbindelse med Operation Weserübung-Süd den 9. april 1940 besatte Danmark næsten uden militær modstand. Besættelsen sluttede den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde kapituleret til de vestallierede styrker. Bornholm blev først befriet af Sovjetunionen fire dage senere.
Regeringen og de fleste offentlige danske institutioner fortsatte med at fungere relativt uændret under første del af besættelsen. Den danske regering blev i landet og samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.
I august 1943 valgte regeringen at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række krav efter omfattende arbejdsnedlæggelser i landet. Det blev vanskeligere for befolkningen og mere præget af den stadig dårligere forsyningssituation og af den voksende modstand mod besættelsesmagten. Som svar på modstanden etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, der førte til afvæbning af det danske forsvar, forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner.